Et dystert Aasyn over emansipert Sil jeg hver
alterert af hint varme Blod i Sneen hen
i Sorgens Omfavnelse jeg knytter
blodige Nver
under en graadende Himmel, kun een red Hiem
Thi Ginnunga-Gab staar over mig i Kvld
og vred Tor harmer en
rystende Moder Jord
Svrget ved Graven, min Viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit Liv
Blodhevn
For al Tid at erindre
hvor De maatte lide
under Hvide-Krists Staal dit Liv om at bde
ei lod konverteres, forgives skulle stride
flge dig jeg skal om
Hel jeg maa mde
Hvor Nattens Fyrste trolig blaaser ud min Ild
jeg trrer Hnderne for Dug, min faldne Bror
Svrget ved
Graven, min Viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit Liv
Blodhevn
Vinden gialder forgylt mlt af vaare stoute Fdre
Hin Elegi
svber Maaneskin i Ld af Blod
Disse Faldne med Nidkirhed jeg vil atter hdre
under reiste Stene til re de hviler i Ro