Thi en Trst; giv mig noget af hin brndende Brst!
Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider
Lav Felen spille til
Dans; Piger yndige jeg giver min Ans
Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider
Til Helved med Aslak Smed
og jer
Lunde-Brmer med,
der stummes i Hvisken og Nid
Paa hin Tun hvo Dansen stod
voldes nu mit vaage Taalmod
Leiten er nr; velende I
ere,
Faafngt at begire min Grid!
Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand
O, Ve og Lede; finnes her nogen
yndige der kan volde Mon?
Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en M forkunn
lod mig Hgstadbondens Datter blindt forsmme;
for
dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys,
thi over Mulmets Varulvham dit Blod at tmme!
Brudgommen tryglende om
hans saa
kirkomne Blom
jeg fra Stabbur skulle hente;
"Ingerid vil ei paa Laasen lette
Klarer De bedaare hin Kitte,
vil De faa een Stud
til dit Traa
om De mi Ingerid vil hente!"
Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer
hvorimod Tunet i Argskab skaaldet
livlig op
Men nu op i Skrnten steil de skielnet ham;
og over hans Skulder; unge Ingerids Krop!
Knoger hvidnes i Avind, der
svrtes balstyrig hin
Smeden attraaende efter eders Skirsilds Hier;
hvor Hinmanden selv gir op jer Bod i idel Bel,
dog een ung M i
hint Hurlumhei siauende tier:
"Vil min Peer da attende
til mig saa trofast vende?
Hengiven skal jeg nu li,
og aldrig til
nogen anden
sge Trst; Vaar og Hst
venter jeg dig for al Tid"
