En hAyreist ridder vender hjem
Over himmel til himmel pA en selvgjort bro
Fra den endelige tvekamp mot lysets prest
For
nA til sist A gA til ro
Se der i fjellbrisens indre
Hvor dets liv har sAkt ly for en sol
Som omsider vil mArkne med den evige
natt
Og hindre en verden i (A) blomstre og gro
Se der i Ayets satire
Hvor rester av godhet jages pA flukt
Og vindes vekk i
en Apen grav
Til den siste tenning av lys er slukket
Med kraftige hugg i menneske skaller
Frydes den rytter i ArvAken
dis
HimmelhAyt, vandrende over sin stjerne
Skottende pA en jord dekket i is
Over utallige faldne menn
Som sAdde livets
spirende korn
Streifer han vekk fra den siste krig
Den mektigste fyrste, den blodige torn
[English
translation:]
[Winds From A Lonely Grave]
A proud knight returns home
From heaven to heaven on a self-made bridge
From
the endless battle against the pries of light
And now he shall rest
See into the inner of the mountain breeze
Where its life
has sought shelter for a sun
Which in end will go dark with the eternal night
And prevent our world from blooming and
growing
See the satire of the eye
Where remains of good is chased away
And is blown away in an open grave
Until the last
light has been put out
With powerful blows to human's heads
The knight rejoice in a dark mist
High as the sky, wandering over
his own star
Glaring at a world covered with ice
Over innumerable fallen man
Who sowed the growing seed of life
He wanders
away from the last war
The might prince, the bloody thorn