Mandalay Chords - Four Jacks






    __________________________________
   / Four Jacks                      /  Sangen handler om en gammel mand, der
  / Mandalay                        /  sidder hjemme i det fugtige, regnfulde,
 / Oh, Marie jeg vil hjem til dig  /  kolde London og tnker lngselsfuldt p sin
/_________________________________/  tid i Sydstasien for mange r siden. Men den
                                    handler ogs om lngslen efter en tabt verden
uden bureaukrati og konventioner, hvor man stadig kunne fle sig som pioner og
opdagelsesrejsende, nr man tog ud til sten. Personligt synes jeg at Four Jacks
fuldstndigt har spolerede digtet og valgte at lave en turist-slager i stedet!
Musikken er oprindeligt skrevet af Oley Speaks i 1907, s Mogens Wieth-versionen
har nrmest intet at gre med originalen her, som Four Jacks var langt mere
trofaste imod. Kim Larsen har ogs genindspillet den p "Sange fra Glemmebogen".


Akkorder (da de ikke alle kunne vre p samme linje, har jeg
          opdelt dem i Vers- (mol) og Omkvd- (dur) akkorder):

   Bb   D7   Eb   F/Eb   Bdim   Cm   F   Bb/a   Gm7   C
----------------------------------------------------------
---3----3----4-----6------3-----4----1----3------3----1---
---3----5----3-----5------1-----5----2----3------3----0---
---3----4----5-----7------3-----5----3----3------3----2---
---1----5----6-----6------2-----3----3----0------x----3---
-------------------------------------1-----------3--------

   Bbm   C   Db   Ebm   F    a   Ab   Db   Gb
--------------1-----2----5--------------1----2----
----2----4----2-----4----6----1----4----2----2----
----3----3----1-----3----5----2----1----1----3----
----3----4----3-----1----7----1----1----3----4----
----1----3----4----------8----0----3----4----4----
-----------------------------------4---------2----



 Intro (i Bb-dur):
| Bb  D7  | Eb      | Eb F/Eb |

Lige efter akkorderne starter guitar-melodien. Derefter flger kontrabassen
op med den samme melodi i Bb-mol, og sangen modulerer dermed fra dur til mol.

|------------------|-----------------|------------------|-----------------|
|------------------|-----------------|------------------|-----------------|
|------------------|-----------------|------------------|-----------------|
|-8--8-7---5-------|-----------------|-8--8-6---4---3---|-------------3---|
|--------------8---|-6---5-------8---|------------------|-6---4---3-------|
|------------------|---------8-------|------------------|-----------------|
 (guitar-delen)                       (kontrabas-delen)



 Vers:

| Bbm  C | Db  Ebm | F // a | Bbm     |

| Bbm  C | Db  Ebm | F // a | Bbm     |


| Ab      | Db      | Bbm     | Ab      |

| Db      | Gb      | Ebm     | F       |

| F       | F       |



 Omkvd (her modulerer sangen tilbage til Bb-dur):

| Bb      | Eb      | Bb Bdim | Cm  F   |

| Bb Bb/a | Gm7  F  | C       | F       |

| Bb  D7  | Eb      | Eb F/Eb | Bb      |

| Bb Bb/a | Gm7  F  | Eb  F   | Bb      |



 Mellemspillet mellem frste og andet vers:
Efter fill'et (ved 11'erne) starter kontrabas-delen, og verset starter som fr.

|-----------------------|--------------------|-----------------------|------
|-----------------------|--------------------|-----------------------|-11---
|-10-10-10-10-12---12---|-10---10---12-------|-17-17-17-17-12---12---|------
|-10-10-10-10-12---12---|-10---10---12-------|-15-15-15-15-12---12---|-11---
|-----------------------|--------------------|-----------------------|------
|-----------------------|--------------------|-----------------------|------



 Teksten:
Sangen var oprindeligt et digt skrevet af R. Kipling (1865-1936), som ogs skrev
bl.a. Junglebogen. Det blev genialt oversat til dansk af Kai Friis Mller, og
derfor syntes jeg det ville vre syndt, hvis de vers, som Four Jacks har droppet,
gik i glemmebogen. Det her er digtet i sin fulde lngde.


  Ved den gr Moulmein Pagode, med sit blik mod havets bl,
  sidder der en Burma-pige, det er mig hun tnker p.
  Hvisker palmesuset ikke, synger templets klokker ej:
  Kom igen, soldat fra England, kom igen til Mandalay!
  Kom igen til Mandalay, ad flotillens gamle vej,
  husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay?
  Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
  og hvor solen brd som torden frem bag Kina-bugtens kaj!

  Gult var skrtet, grn var huen, som min Burma-jomfru bar,
  Supiyawlat hed hun - samme navn, som Theebaws dronning har.
  P en hvid cerut hun rg, da frste gang hun for mig stod,
  og hun dsled kristne kysse p en hedensk afguds fod.
  Kun af snavs den gud bestod, kaldtes Buddha, vis og god,
  men da vi tog til at kysse, hun sin gud i stikken lod.
  Oh, den vej til Mandalay, fuld af flyvefisk i leg,
  og hvor solen brd som torden frem bag Kinabugtens kaj!

  Nr hver rismark drev af tge, og det led mod solnedgang,
  greb hun i sin lille banjo, og Kulla-lo-lo hun sang.
  Kind mod kind vi sad og s p bugtens bde, stavn ved stavn,
  s den store hathi gre som en tmmerlmper gavn.
  Stable teaktr favn p favn, i den sjip-sjap-vde havn,
  hvor der var s tavst, jeg nppe turde viske hendes navn.
  Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
  og hvor solen brd som torden frem bag Kinabugtens kaj!

  Alt det ligger r tilbage og er milelangt fra mig,
  og fra Bank of England gr der ingen bus til Mandalay.
  Hvad det gamle mandskab siger, m jeg sande hjlig her:
  "Den som sten frst har kaldt p kan kun trkke der sit vejr!"
  Alting er mig til besvr, p den lugt af hvidlg nr,
  og det solskin og de palmer, og de klingre klokker der.
  Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
  og hvor solen brd som torden frem bag Kinabugtens kaj!

  Jeg er syg nu af at slide p de skidne fortovssten,
  og den fle London-stvregn gr mig gennem marv og ben.
  Vel halvhundred piger har jeg her, fra Chelsea og til Strand,
  der kun snakker om at elske, hvad jeg ikke tror, de kan.
  Skabt som ker - h hvordan skal jeg tro, de elske kan,
  som min lille Burma-pige i det knne grnne land.
  Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
  og hvor solen brd som torden frem bag Kinabugtens kaj!

  Sejl mig ud der st for Suez, der hvor sidste mand er frst,
  hvor de ti bud ikke glder, og hvor folk kan fle trst.
  For nu kalder templets klokker, og jeg nsker kun, jeg l
  ved den gr Moulmein Pagode og betragted havets bl.
  Ak, den vej til Mandalay, hvor flotillen tog den vej,
  med de syge under solsejl, da vi gik til Mandalay!
  Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
  og hvor solen brd som torden frem bag Kinabugtens kaj!


- 22th /July /07
Just mail me at Maitinin@gmail.com with questions, comments and corrections!