Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
Om Fuldmaanens Vee & Grue
Naar det klagede op mod hendes Skiaer
Fra
Vintrens kolde Eensomhed
Da frycktede de at Vargen vaer nAr
Vakt vaer dends gamle Mayestet
Der vaer DAgn da nogen meenede at
hafve seet
I hendes Lius, som han splidder med dend
Skygge som han spreer,
Skyggen aff een ukiend Mackt
Der dend hylede mod
sin Gud i infernaldsk Prackt
Dende Diefvels Herold, han herjede
Fra Kandt til Kandt, & mange aff MandeAt forsvandt
Paa dend
hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,
Han drAber, medens Afgrunden brager
Forbandelsen er her visseligen
Aff Diefvlen han
bleff skiAnked een Gave
Der ved Troldom favned han til Ulv
Ey vaer han lAnger een Guds Slave
Der ved Midnat vandred ofver hule
Grave
Amongst men words went
Of the Full Moone's woe.
When a dirge did rise to Her skylit eye
From the lone winter's
colde
They fear'd that the wolf was nigh
Awakened its Majestie of olde
Nights did pass when men claim'd the saw
In Her
light that he splits
with the shadow he casts
The shadow of a force unknown
Howling at its God in splendoure
infernall
This Devil's Herolde, he hunted the land
And many a man disappear'd
Where She shines, he binds; the Wolf of
Hell
He kills o'ver the rumbling Abyss
The Curse is certayne
The Beast below bestowed on him a gift
And by Magick he
to wolf was bound
No more was he a slave to God
At midnight treading on hollow grave