Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye & farlig FArd
Hans eeneste Sorrig vAre at han intet fandt
Som vaer een
Taare vArdt
Til han Medynk saae
I hendes Aine, der alt Lius vaer tendt
Der al GlAde snart vaer endt
Slig een Pige hellig,
vacker
Det brustne Blik flacker
Hun kiAndte Haabet brast
Han viiger for bendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder
hende mod HiArtenskiAr
Med hendes Ild ligger sort & dAd
Ondskab qvalte hver een GlAd
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men
dend ha'r skabt een mAcktig Brand
Aff Had & Elskov & tungindigt Haab
NyfAdt bAres Maanen Frem
Ofver det Sind som her bleff
rAfved
Aff dend mArcke,
Magi paa hende Afved
Med rAdde Skrit. mod ham -
Dybt berArt:
"Du Diefvlens Sendebud,
som
bArer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du nAring for min SiAl, som dAr;
Gaae ey bort, o Skygge,
fAr
Ieg viiser KiAndsler som ieg hafvde Angst
For at nAre fAr ieg bleff din Fangst"
On he hunts with sorrow none
For what
hath passed is gone
His sole regret the absence
Of desires worthie his teares
Until he saw pitie in her eyne
Where all the
light did shine
And soone all joie should die
Her glazed eyne did wander
A mayden pure in grandeur
Left alone &
lost
From her eyne he retreats
Clad in mournfulle Mysterie
He takes her heart in his
But dark & dead is her
light
Evil took her fire's breath
Her embers were by him devour'd
And inside of him a fire buildes
Of Hate & Love & Hope so
sad
The Moone comes forth
Born anew above her Soule -
Stolen here by the dark,
Binding Magick of olde
Frighten'd
she nears him,
And speakes:
Thou, messenger of the Devil,
Who brings fear into lovers' hearts,
Thou, elixir to the hatred
of men
And air to my Soule, now dying;
Leave me not, O shadow,
Before I give myself away
To these long denied desires,
Thy
gift to my dying heart