I dende NAtters Nat
Der hun hafvde besAttende GlAd,
Bar bleege Stjerner i sit SkiAd,
Hylder han hende med een
Sang
Dende Lidenskabens Hymne
Vidner om det Baand
Som nu invAlder
Natten in hand Aand
NAr Stjernerne varsler
Grye
Mod to-hornet SAlvmaanenye
Oc Soelen stiiger frem
Lig een Flamme, skiAr & reen
Som fra Faedres Offerbaal
-
Ustyrlig er da hans Sind!
SkiAnk kam saa nyt Lius aff dit Skin,
Du, Satans Soel,
Saa han kand jage tol
Bestandighed
RegiAre, i kold,
Ufattbar Mayestet
Possesivelie She upon him shone
Adorned with dimme stars
In this Night
of Nights
He hailes Her with a song
This hymne of Passion
Reminding of the Bond
Between him and the Night
As they melt
into one
When dawn draws near
And the Sunne ascendes
Like a flame bright & pure
From the bonfires of
heretics
Ecstatick, then, his Mind!
Grant him thus Light anew,
Thou, Sunne of Satan
So that he shall reigne
Through
infinite
In colde, inconceivable Majestie!