Hafvde KiArlighed lAnkelagt
Dend utAmmede Mackt?
Han glemmer det han legger dAd
Ingen Minder stiiger fra Graven
brat
Ingen Anger gliider giennem SiAlens Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadete medens hun
frycktede
Hendes VAsen, lig et Lam
Gik ham ey forbi
For hun hafde rArt ved ham
Afved sin Magi
Uagtet disse SiAle
tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne Dage
Ukuelig, dend
TArst
Hinsidigt, det BegiAr
Nu drev han yr &map gal
I sorthiArtet Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans
LAngsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene
Had Love fetter'd this force of free?
What he leaves dead, he
forgets
No memories arise from the grave,
No anger glides through the night of Soules
With humble tears she flatter'd
The
Divinitie shes hated and fear'd
Her lamb-like nature
Left him not untouch'd
By Magick she was bound
To the Beast within
him
These Soules twain
Enforced one's end
Payne anew from woe of olde
A Tragedie of endless dayes
Insatiable,
the thirst
Inconceivable, the lust
Wild & mad he hunts
In anguish black at heart
The winter's colde
Soone
fulfill'd
- And his yearning
Towards a winter's night
Wandering alone,
The Wolf